Magasinet Naturen

Magasinet Naturen

Se nu her - det her bliver fedt! 🔥 

Jeg var i forrige uge ude og besøge Morten Top-Jensen (Morten Top) - og hans danske kæmpe 'Kofoed', skulle det vise sig 🦮 - på hans bornholmske landsted.

Det var mit første møde med Morten Top, som jeg efterhånden har hørt omtalt en del gange i de fora og netværk, jeg begår mig i - men ikke mindst også, fordi han her på Bornholm er en sand TV-personlighed - og det var i den grad et berigende møde. 🦋 

 

Morten Top barsler med (endnu) en succes

At kaffeaftalen skulle være lige nu, var der dog en helt særlig grund til: Han har ikke kun netop udgivet sit livsværk, Noctuidae Europaeae (kan købes her), der var 11 år (!) undervejs; nej, han er nemlig, sammen med det bornholmske forlag Hakon Holm Publishing i Rønne, også på vej til at udgive det dugfriske 'Magasinet Naturen' ... dét måtte jeg jo høre mere om!

Magasinet vil være i den tunge ende - når du investerer i magasinet, som du skal finde i din lokale bladkiosk, vil du finde en kleppert på trecifret sideantal, der bringer dig højaktuelle nyheder fra naturens og biologiens verden. Eller rettere sagt, Danmark. 

Jeg fik ved besøget lov til at smugkigge på et par opslag, og jeg glæder mig allerede nu til (snart) at se mere! Indholdet er seriøst, også for de garvede, men opsætningen appetitlig og letlæselig. Den kombi er jeg vild med. 

Projektet tager hånd om drønvigtig og interessant viden med tyngde, men det er alt andet end snobbet og utilnærmeligt. Det er imødekommende, og jeg, der er (relativt 😅) ung autodidakt underdog i branchen, føler mig helt 💯 inviteret med ind som læser. Og jeg vil glæde mig til at kigge og læse i det sammen med mine børn (især den ældste på snart 8)!

 

Naturengen.dk er officiel sponsor af Magasinet Naturen

Vi mangler i den grad sådan et magasin i Danmark - et der tager vores nære natur alvorligt og bringer viden om den ud til alle os 'menige'. Jo mere og bedre vi kender til vores natur, jo bedre er jeg overbevist om, at vi bliver til at passe på den 🤲🏼 - og jo mere værdi vil den bringe til os alle på daglig basis i vores hverdag. 😍

Jeg har derfor givet tilblivelsen af det en hånd med på vejen på Booomerang.dk (en dansk platform, der, fun fact, var en af mine allerførste faste kunder i mit første virke som freelance grafisk designer for 10+ år siden:)) ved at støtte det økonomisk. Jeg er så heldig, at jeg dermed kan få lov til at kalde mig officiel sponsor af Magasinet Naturengen. Tak for det 😁💚

Det kan du også gøre!

 

Støt Magasinet Naturens tilblivelse - forudbestil via crowdfunding, så længe det er muligt!

Projektet financieres nemlig bl.a. via crowdfunding, og derfor er der brug for DIG! 🥳  Håber du også at få Magasinet Naturen i hænderne til foråret, kan du smide en 50'er efter projektet lige her (det koster en 5'er ekstra til platformen) og hjælpe dem tættere på målet. Jo flere penge de rejser, jo mere sikkert kommer projektet fra havn. 🙌🏼

Hvis du støtter for mere, kan du betragte det som et early bird- eller forhåndskøb: Så får du nemlig magasiner friske fra pressen i bytte for din støtte. 🤩

 

Men hvad handler Magasinet Naturen om?

Det vil jeg hellere lade redaktionen om, så her får du et uddrag af teksten om Magasinet Naturen på crowdfundingplatformen Booomerang.dk:

"Danmark er et land med en rig og varieret vild natur. Vi er omgivet af hav, strande, skove, enge og heder. Her lever et væld af arter, både planter og dyr. Men Danmarks vilde natur er under pres fra klimaforandringer, overudnyttelse og andre trusler. Nye arter tager over med naturændringernes indtog, og andre forsvinder.

Der er behov for kvalitetsformidling om Danmarks vilde natur til en bred målgruppe, både om arter og natur. Magasinet Naturen har potentialet til at blive et vigtigt redskab til at sikre kvalitetsformidling af Danmarks vilde natur.

Kompleks viden om Danmarks vilde natur vil blive formidlet på en engagerende måde med flotte billeder og illustrationer. Det vil skabe en lærerig og fordybende oplevelse for både naturelskere og eksperter.

Indholdet i Magasinet Naturen vil blive skrevet af landets førende naturskribenter, som vil præsentere dig for den nyeste forskning inden for dansk naturs flora, fauna, geologi og økologi.

Magasinet Naturen vil bidrage til at øge danskernes interesse og bevidsthed om Danmarks vilde natur. Vi ønsker at illustrere, hvor unik og værdifuld Danmarks vilde natur er, og inspirere læserne til at opleve naturen og tage vare på den.

Magasinet vil også fremme indsigt i Danmarks vilde arter og bidrage til at sikre, at de bevares for fremtidige generationer.

Formålet med magasinet er at:

  • Øge danskernes interesse og bevidsthed om Danmarks vilde natur
  • Styrke danskernes forbindelse til naturen
  • Bidrage til at bevare Danmarks vilde natur

Du finder ikke lignende magasiner i Danmark, der har direkte fokus på Danmarks vilde natur. Vi ønsker at være den danske pendant til magasinet National Geographic, hvor det seriøse artikelstof suppleres af et lige så stærkt billedstof. Projektet inkluderer udover magasiner også et online-univers for læsernes viden og opdagelser."

 

... og med disse ord, vil jeg bare gerne opfordre alle jer, om at hjælpe mig med at støtte det! 

STØT 'MAGASINET NATUREN' NU 🔥✊🏼🪲

Vild vildere Danmark! ;)

Kh. Sandra 

 

 

Tilbage til blog