Nogle gange må man trække på smilebåndet
Og det gjorde jeg her til aften, da jeg læste en fint lille interview med mig i Erhvervsmagasinet, Bornholms Tidende - min debut i et lokalt medie.
Artiklen kendte jeg, for journalist Søren Sorgenfri har gjort sit arbejde godt, menneskeligt og grundigt - men smilebåndet, det måtte jeg trække på, da jeg så det største billede, der var blevet anvendt til den. Og så med billedteksten "Naturengen.dk sælger blandt andet frø til vilde blomster, der passer til danske haver" under. Okay, indrømmet - jeg trak ikke kun på smilebåndet, jeg måtte grine. Med varme i maven, absolut ingen harme.
Jeg er sindssygt glad for opmærksomheden, artiklen, for husstandsomdelingen for menneskerne bag - og det billedvalg bekræfter bare, at jeg med Naturengen stadig har en eksistensberettigelse, selvom vi har rykket os SÅ meget på biodiversitetsopmærksomheden, siden jeg kastede mig ud i det (ja, jeg kan til tider godt komme i tvivl ;) #impostor). Det er altså ikke længe siden, trods alt!
Det er her det sker 👇🏼😅
Sommerfuglebusken vokser vildt i Kina
Jeg tænker, at I, der har fulgt med på Instagram, godt ved, hvorfor jeg måtte grine: Da sommerfuglebusken blev erklæret invasiv af Naturstyrelsen, var jeg den første, der gik ud i haven og trak den op.
Jeg havde aldrig syntes, den var særligt fin, mine tæpper af især Alm. merian, men også alm. blåhat, rødkløver og kællingetand tiltrak lige så mange insekter (og kunne endda byde på føde til deres larver i deres egenskab af værtsplanter), men havde været forblændet af hypen omkring den. Forfaldet, og købt en. På en konventionel planteskole. Den var ikke engang på tilbud.
Få måneder efter trak jeg den altså op af jorden igen, dokumenterede det, delte vidt og bredt om dens status som invasiv på Instagram, bad folk om at undgå at købe den - indtil den altså blev taget af den danske liste over invasive arter igen (sammen med 58 andre arter). Sådan kan det jo gå. Og jeg læner mig som autodidakt helt ind i, hvad de lærde undersøger og bliver klogere på. Men: jeg bryder mig stadig ikke om sommerfuglebusken. Sorry 🤷🏼♀️😅
Bevares, den har givet børnene og mig nogle virkelig fine oplevelser her i haven: Den giver masser af nektar til en mindre håndfuld arter sommerfugle og her på matriklen også til de sjove fund Duehale og Stor humlesvirreflue - men altså, jeg må indrømme, at der så går sport i at finde ud af, hvordan jeg kan tiltrække de samme arter, bare med hjemmehørende blomster i stedet.
Jeg fælder i hvert fald de talrige sommerfuglebuskene i den store have, vi overtog i Listed, på livet løs (undskyld derude, I ved hvem I er 💕) - ikke på en måde, så de for alvor bliver udryddet inden for de næste par år, men ja ... målet er, at de skal erstattes med tørst, eg, vilde roser, der er særegne for Bornholm (kalder ejere af Blød filtrose eller Rubladet rose, jeg søger stiklinger!), sejlepil og mange flere af de blomstrende og frugtbærende buske, vi allerede har i hegnet. Flere vilde gedeblad (også kendt som vild kaprifolie)! Måske skovæble? Og suppleres med et blomstrende græsland, hvor der i 48 år har været græsplæne, selvfølgelig.
Nå, men til overskriften: Sommerfuglebusken har hjemme i den kinesiske bjerge, og de vokser også vildt i Japan. Der har ingen steder 'hjemme' i nærheden af os. Men de har det altså lækkert i de bornholmske klipper, og ja, det er nok derfor at jeg er nødt til at fjerne SÅ mange sommerfuglebuske-småplanter var vores granitbelagte indkørsel hver måned ... jeg har nemlig andre hjemmehørende arter, der er i mangel på tørre, varme, stenede og næringsfattige steder i frøposen (og i nærheden - kom frø, flyv til mig!). 😉
Jeg anbefaler til enhver tid, at du gør det samme.
Så nej - jeg sælger ikke sommerfuglebuske, og heller ikke frø af samme. Til gengæld sælger jeg faktisk frø, der passer til danske haver 😍🙌🏼
Tak til Bornholms Tidende og Sørgen Sorgenfri
Jeg kom langt omkring, inden jeg nåede til kernen:
Du kan læse Erhvervsmagasinet på Bornholms Tidendes website her - det er ikke bag betalingsmur: tidende.dk/erhvervsmagasin - find interviewet på sidste opslag i Februar-udgivelsen.
TAK til Søren og Tidende for taletid og for god behandling - trods alt 😉💜 - og et godt grin og en god historie at fortælle videre. Jeg synes oprigtigt, I gør et godt stykke arbejde.
Jeg glæder mig allerede til flere historier om meget mere vild Bornholm, men dét kommer vi ind på i en anden nyhed snart. Kom snart igen!
Vild vildere have!
/Sandra
(Og så kan jeg i øvrigt også godt lide sammenfaldet med Naturengen og forsiden af Erhvervsmagasinet - men det er en helt anden historie;)
